I sager om brud på god videnskabelig praksis, men ikke videnskabelig uredelighed, kan der være tale om tvivlsom forskningspraksis. I henhold til § 3, stk. 1, nr. 5 i lov nr. 383 af 26. april 2017 bliver tvivlsom forskningspraksis defineret således:

”… brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.”

Rektor har nedsat det tværgående Praksisudvalg for Aalborg Universitet (benævnt PU AAU), som behandler sager af tvivlsom forskningspraksis og står for den indledende behandling af sager om begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed (fabrikering, forfalskning eller plagiering). Ligeledes skal PU AAU sikre en koordineret dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

PU AAU har primært til opgave at behandle vedr. mistanke om tvivlsom forskningspraksis. Sager om tvivlsom forskningspraksis er defineret som sager, hvor der ligger et videnskabeligt produkt, som er frembragt som led i forskning ved Aalborg Universitet, men som ikke er omfattet af Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds ansvarsområde.

PU AAU videresender ligeledes sager om mistanke, om fabrikering, forfalskning eller plagiering, som ligger inden for Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds ansvarsområde, til behandling i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Videnskabelig uredelighed forekommer, når en forsker handler i strid med god videnskabelig praksis. I § 3, stk. 1 i lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v. defineres videnskabelig uredelighed således:

1) Videnskabelig uredelighed forekommer, når der foretages fabrikering, forfalskning eller plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

2) Fabrikering: Konstruktion af data eller substitution med fiktive data.

3) Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.

4) Plagiering: Tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering”.

Videnskabelig uredelighed omfatter fabrikering, forfalskning og plagiering, som har haft en reel betydning ved planlægningen, gennemførslen eller rapporteringen af forskningen jf. § 3, stk. 2.

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed behandler sager om videnskabelig uredelighed i videnskabelige publikationer. Sagerne bliver som udgangspunkt rejst ved at indgive en anmeldelse til den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført. Hvis forskningsinstitutionen selv rejser sagen, bliver anmeldelsen indgivet til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Nævnet skal udgive en årlig beretning om tvivlsom forskningspraksis i Danmark. Beretningen skal bygge på forskningsinstitutionernes årlige rapportering om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis på den pågældende institution.
Nævnet arbejder også for at styrke dansk forsknings troværdighed, forebygge videnskabelig uredelighed og støtte op om forskningsintegritetsindsatsen, som kommer til udtryk i den danske kodeks for integritet i forskning

Alle danske sager om videnskabelig uredelighed skal behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet har således kompetence til at behandle sager, hvor forskningen er udført med hel eller delvis offentlig støtte eller ved en offentlig dansk forskningsinstitution.

Retningslinjer til fremme af ansvarlig forskningspraksis ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige fakultet (SSH).

Læs retningslinjerne her.

Retningslinjer for Named Person-ordningen ved Det Humaniske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

Læs retningslinjerne her.

Brud på god videnskabelig praksis behandles i henhold til AAUs generelle regler om eksamenssnyd

Læs retningslinjerne her.

• Vancouver-reglerne (ICMJE) (senest opdateret 2019)
• Den europæiske kodeks for forskningsintegritet (2011, senest revideret 2017)
• Montreal-erklæringen (2013)
• Singapore-erklæringen (2010)
• Budapest-erklæringen (1999)