Ændringer i politikernes personlighedstræk over tid

Christoffer underviser og forsker i politiske og bureaukratiske eliter, adfærdsorienteret offentlig forvaltning, politisk psykologi samt digitalisering, datavidenskab og demokrati. I løbet af programmet vil han gerne udvide sin forskningsdagsorden om politiske eliter og politisk psykologi ved at skabe et paneldatasæt om politiske eliters personlighedstræk.

Ifølge Christoffer er forskningen i politikernes personlighedstræk domineret af tværsnitsstudier, hvilket begrænser vores viden om, hvordan og hvorfor politiske elitepersonlighedstræk adskiller sig fra den brede offentlighed. Litteraturen tyder på, at den politiske elite adskiller sig fra den brede offentlighed, men indtil videre har forskerne ikke været ikke i stand til empirisk at afgøre, i hvilket omfang det skyldes selektionseffekter (forskellige mennesker vælger forskellige politiske roller), socialisering (ændringer i karaktertræk hos politikere over tid) eller begge dele. Derfor vil analyser af, hvordan karaktertræk hos politikere kan ændre sig over tid, være en værdifuld første ledetråd til at besvare dette spørgsmål. 

- Forskning tyder på, at der er forskel mellem eliten og befolkning, ikke kun på det politiske niveau, men også på personlighedsniveau. Derfor kan ny viden om, hvordan og hvorfor denne kløft opstår, hjælpe med at kvalificere diskussionen, vurderer Christoffer.

Voksende kløft mellem politikere og vælgere

En stigende samfundskompleksitet kan få kløften mellem politikere og vælgere til at virke stadig større. Derfor håber Christoffer, at han ved at studere politikere, ikke bare som magtfulde medlemmer af samfundet, men også som individuelle mennesker, kan være med til at modvirke de negative virkninger af disse tendenser.

I løbet af talentprogrammet vil han bl.a. deltage i sommerskolekurser om datavidenskab, besøge førende miljøer inden for elitestudier, datavidenskab og politisk psykologi og dermed bidrage til opbygningen af et stærkere forskningsmiljø ved at afholde en konference om datavidenskab på Institut for Politik og Samfund.

Yderligere information

Adjunkt Christoffer Koch Florczak
Center for IT-Ledelse, CIM
Institut for Politik og Samfund
Tlf. 9940 2657 / email: ckfl@dps.aau.dk
Forskningsprofil

Danske virksomheders tilgang og incitament til at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger

Forskningsmæssigt kredser Chiaras projekt om bæredygtighedsrapportering (SR). Hun vil dels undersøge, hvordan nye SR-standarder og regler omsættes til regnskabspraksis, og deres pålidelighed i danske virksomheder. Dels hvordan man kan forbedre tilgangen og incitamenterne til at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger. Og dels analysere den interne rapporteringsproces og regnskabssystemet for at se, om det er integreret i ledelseskontrolsystemerne. Metodisk vil Chiara benytte en bred vifte af skriftlige datakilder og interviews med bl.a. CFO'er, finansielle rådgivere og faglige organer.

- Jeg vil undersøge, hvordan nye SR-standarder og regler bliver oversat til regnskabspraksis og pålideligheden af denne praksis, siger Chiara.

Stærkere forskningsprofil på bæredyghedsområdet 

Under talentprogrammet ønsker lektor Chiara at udvikle sin forskningsagenda og opbygge en stærkere forskningsprofil inden for rapportering på bæredygtighedsområdet. Ligeledes vil hun styrke sit nationale og internationale netværk ved bl.a. at besøge Accounting and Financial Management Center of Excellence (ACE), Mistra Center for Sustainable Markets (Misum) og Platoform for regnskabsramme på Stockholm School of Economics.

Resultaterne af Chiaras forskning vil blive præsentere på nationale og internationale akademiske konferencer, som f.eks. European Accounting Association (EAA) Årskonference og Nordic Accounting Conference. Og på et seminar eller en brugerinddragelsesworkshop, der vil involvere danske fagpersoner, organer, revisionsfirmaer, politiske beslutningstagere og praktikere for at øge den sociale påvirkning i den lokale virksomheds miljø og etablere nye forretningssamarbejder.

Yderligere information

Lektor Chiara Crovini
Accounting Research Group
Aalborg University Business School
Tlf. 99402712 / email: chiarac@business.aau.dk
Forskningsprofil

Sammenhænge mellem vidensproduktion og race, køn og klasse

Hui Li’s deltagelse i talentprogrammet skal være med til at skærpe hendes forskningskompetencer indenfor feltet: ”Sammenhængen mellem køn, racialisering, klasse og videnskabelig vidensproduktion”. Særligt vil hun videreudvikle et igangværende arbejde til et projekt om, hvordan vidensproduktion i uddannelsesinstitutioner hænger sammen med forskeres og studerendes sociale og kulturelle baggrund.

- Det er mit mål, at min forskning kan danne grundlag for lige muligheder for deltagelse i uddannelsesinstitutioner for studerende og forskere, fortæller Hui.

Social bæredygtighed i uddannelse og samfund 

Den samfundsmæssige effekt af Hui’s forskning er dels produktion af viden, som kan danne grundlag for lige muligheder for deltagelse i uddannelsesinstitutioner for studerende og forskere. Og dels at styrke social bæredygtighed i uddannelse og samfund – dvs. hvordan man kan arbejde med inklusion og diversitet på uddannelsesinstitutionerne.

Hui’s forskningsaktiviteter omfatter bl.a. et forskningsophold på University of Stavanger, University of Melbourne og University of Toronto og publicering i de toneangivende tidsskrifter ”Ethnic and Racial Studies”, ”Gender & Society” og ”Race, Ethnicity and Education”.

Yderligere information

Lektor Jin Hui Li
CfU - Center for Uddannelsesforskning
Institut for Kultur og Læring
Tlf. 9940 7479 / email: jhl@ikl.aau.dk
Forskningsprofil

Fremme samfundsviden og et kollektivt ansvar for håndtering af klimakrisen

I sit forskningsprojekt ”Just Renewability” undersøger Malayna de offentlige overvejelser i energiomstillingen og debatter om ønskede fremtider og konkurrencer omkring fordelings- og proceduremæssig retfærdighed i Danmark, Spanien og Argentina.

De tre forskningsspørgsmål er følgende: Hvad er den hegemoniske (førende staters position og dominans over svagere stater) energifremtid, grøn eller ej, og hvem definerer dem? Hvilke grænser trækkes inden for disse energifremtider mellem vedvarende og ikke-vedvarende energikilder? Og hvordan, hvorfor og af hvem bestrides grænsen mellem vedvarende og ikke-vedvarende energi? Svaret på disse spørgsmål vil bl.a. kunne være med til at fremme samfundsviden og et kollektivt ansvar for at håndtere klimakrisen og bidrage til at demokratisere og opbygge viden.

-Mit overordnede mål med at deltage i talentprogrammet er at udvide og videreudvikle egen forskning i miljøpolitik og naturressourcestyring samt opbygge mit CV, siger Malayna.

En bred vifte af forskningsaktiviteter

Blandt forskningsaktiviteterne er et udlandsophold ved Afdelingen for internationale miljø- og udviklingsstudier på Norges Biovidenskabelige Universitet. Ligeledes opererer Malayna med et besøgsophold på Rachel Carson Center for Environment and Society i Tyskland samt deltagelse i den offentlige debat om den grønne omstilling, så forskning kan nå ud over det akademiske samfund. To forskningsworkshops om Energy Futures: Deliberating and Contesting the Energy Transition (2023) og Whole-Systems Perspectives on a Just Energy Transition (2025), en bevillingsforberedende workshop, en bevillingsansøgning, et forskningsmetodekursus og udvikling af ph.d.-kurser står også på listen over aktiviteter de kommende tre år.

Yderligere information

Lektor Malayna Raftopoulos
Videnskabelig viceleder for Green Societies / Scientific Co-Director of Green Societies, SSH
Global politik & diversitet 
Institut for Politik og Samfund
Tlf. 9940 2865 / email: raftopoulos@dps.aau.dk
Forskningsprofil

Dysfunktionelle livshistorier hos mennesker med personlighedsforstyrrelser

I sin forskning er adjunkt Majse Lind optaget af, hvordan, hvorfor og hvornår livshistorien, eller den narrative identitet, bliver atypisk og uhensigtsmæssig hos mennesker med personlighedspatologi / personlighedsforstyrrelser. Talentprogrammet skal bidrage til, at hun kan undersøge disse spørgsmål, styrke sit internationale netværk med ophold ved bl.a. Washington State University i USA samt videreudvikle statistiske kompetencer.

Tre banebrydende forskningsprojekter

Majse vil udvikle et alternativt og mere effektivt måleredskab til at indfange den atypiske/forstyrrede narrative identitet – dvs. hvilken betydning en persons egne livsfortællinger eller narrativer har ift. at kunne afhjælpe problematisk adfærd. 

Ligeledes vil hun udføre et langtidsstudie, der har til formål at undersøge, hvordan den narrative identitet har betydning for funktionsniveau og personlighedspatologi hos udsatte unge.

Desuden planlægger hun at besøge en internationalt anerkendt forsker indenfor personlighed og personlighedspatologi.

- På baggrund af et unikt langtidsstudie vil jeg undersøge, hvilke aspekter af personligheden, der har betydning for udviklingen af en uhensigtsmæssig narrativ identitet over tid, fortæller Majse. 

Majse håber, at den samfundsmæssige impact af hendes forskning vil kunne bidrage til en større forståelse af, hvordan, hvorfor og hvornår den narrative identitet bliver forstyrret og associeret med personlighedspatologi. En viden, som på sigt vil kunne bidrage til det forebyggende arbejde og til en optimering af behandlingen på det personlighedspatologiske område.

Yderligere information

Adjunkt Majse Lind
Cognition, Development and Clinical Psychology
Institut for Kommunikation og Psykologi
E-mail: mlind@ikp.aau.dk
Forskningsprofil

Udfordre forestillingen om Arktis som en ”hvid ørken”

For Mette er målet for talentprogrammet at udvikle en ny forskningsdagsorden indenfor infrastrukturforskningen, der sætter empirisk og teoretisk fokus på hverdagen med telekommunikation i Arktis.

Ifølge Mette er en central udfordring for infrastrukturudviklingen i Arktis, at den ofte planlægges centralt og sjældent involverer de lokale. Derfor ser man store udfordringer, når f.eks. grønne energianlæg, der skal servicere de store byer længere sydpå, placeres i arktiske områder, der betragtes som ubeboede, men reelt har en lang lokal historie med jagt eller rensdyrdrift.

- Forskningsmæssigt interesserer jeg mig for, hvordan de grupper, som sjældent høres i ifm. den arktiske infrastrukturudvikling, påvirkes af og selv påvirker infrastrukturen i deres hverdag, fortæller Mette.

Telekommunikation i Canada og Nordgrønland

Mette vil samle teoretiske indsigter om den infrastrukturforskning, som i dag foregår spredt på tværs af medieforskningen, antropologi og arkitektur. Og empirisk planlægger hun et pilotprojekt om livet med telekommunikation i arktisk Canada, der skal supplere hendes forskning i Nordgrønland.

- Jeg håber, at jeg kan bidrage til et opgør med forestillingen om Arktis som et ubeboet vildnis eller en hvid ørken, fortæller Majse.

Hun håber også, at infrastrukturforskningen kan være med til at understøtte en udvikling, der i højere grad er afstemt med de lokale behov, og at den kan være med til at udfordre forestillingen om Arktis som en ubeboet region, der kan benyttes til ressourceudvinding. En forestilling og en tilgang, som efter Mettes vurdering kun vil forhale og komplicere den grønne omstilling, som Arktis spiller en nøglerolle i.

Yderligere information

Lektor Mette Simonsen Abildgaard
CIRCLA - Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic
Institut for Kultur og Læring
Tlf. 9940 9955 / email: msab@ikl.aau.dk
Forskningsprofil

 

Fortællingen om klimaforandringer i Danmark

I de næste tre år skal talentprogrammet danne rammen om Florians studier af de danske mediers klimakommunikation, hvordan den danske offentlighed informerer sig selv om klimaforandringer, og hvordan emnet diskuteres på de sociale medier. 

Gennem konferencedeltagelse og forskningsophold ønsker han at videreudvikle de kompetencer indenfor for Computational Social Science, som vil være centrale for gennemførelsen af forskningsprojektet. Desuden ønsker han at udvide sit internationale netværk, fremme forskningssamarbejder og bidrage til oprettelsen af nye forskningsprojekter.

- Ved at studere tilstanden af klimakommunikation og information i Danmark håber jeg at kunne bidrage til øget kvalitet af begge. Dette vil på længere sigt føre til øget bevidsthed om hastigheden af klimaforandringerne og fremme mere og bedre klimahandling, mener Florian.

Fortællingen om klimaforandringer

I tråd med ordsproget "For at kende fremtiden, må du se på fortiden" er Florians første delprojekt at bruge avisartikler til at studere, hvordan historien om klimaforandringer er blevet fortalt i Danmark. Ligeledes vil han anvende tweets og Facebook-opslag til at måle offentlighedens opfattelse, holdning og diskussion om årsager, konsekvenser og løsninger på klimaforandringer. Endelig vil han gøre brug af søgemaskineundersøgelser og en undersøgelse af Wikipedia-artiklers dækning til at vurdere, hvilken information, der er tilgængelig for danskerne.  

I dag mener 53% af danskerne, at klimaforandringer udgør et ekstremt eller meget alvorligt problem, mens 38% er interesserede i nyheder om klimaforandringer. Florian håber, at hans forskning vil bidrage til at forbedre klimakommunikationen i den danske offentlighed, så flere vil blive beviste om klimakrisens omfang og være interesserede i nyheder om emnet.

Yderligere information

Lektor Florian Maximilian Meier
Purposeful Technology Lab
Institut for Kommunikation og Psykologi
Email: fmeier@ikp.aau.dk
Forskningsprofil