Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox

Lektor Christian Lindholst, Institut for Politik og Samfund har sammen med læge Søren Valgreen Knudsen, Klinisk Institut, AAU, samt konsulent Tobias Bøgeskov Eriksen, Aalborg Kommune, undersøgt anvendelsen af de nationale test og folkeskoleelevers læring, herunder betydningen af, hvordan lærerne præsenterer og anvender testen over for eleverne.

- Den digitale teknologi bag de nationale test er både innovativ og rummer et løfte om at kunne understøtte folkeskoleelevernes læringsrejse ved at give dem indsigt i deres faglige niveau. Test er blandt andet vigtige, fordi de giver eleverne svar på spørgsmålet om ”hvordan ved jeg, at jeg har lært noget?” Desværre er der ikke megen viden om, hvordan netop folkeskoleeleverne oplever de nationale test. Trods det at de nationale test har været anvendt i mere end 10 år, og der er gennemført adskillige evalueringer og undersøgelser, siger Christian Lindholst om baggrunden for undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på fokusgruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2019 blandt skolebørn på 8. og 9. klassetrin i Aalborg Kommune, som en del af Tobias Bøgeskov Eriksens kandidatuddannelse på Aalborg Universitet.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer forskerne blandt andet:

• Tre ud af fire elever oplevede enten ikke nogen, relativt lidt eller var i tvivl om, hvorvidt deres deltagelse i de nationale tests var med til at styrke eller udvikle deres færdigheder i de pågældende fag.
• En ud af fire oplevede i en eller anden grad et betydende læringsudbytte.
• At der var en stor variation i, hvordan eleverne oplevede deres læreres tilgang til de nationale tests. Jo mere positiv, eleverne oplevede, at lærerne var overfor testen, des større engagement lagde de i testen, og des større læringsudbytte havde de af testen.
• At drenge i forhold til piger generelt oplevede et lidt større læringsudbytte, men at denne kønsforskel var afhængig af elevernes generelle faglige niveau og størst for de elever, der opfatter deres faglige niveau som under gennemsnittet.  

- Vores undersøgelse sætter generelt spørgsmålstegn ved, om de nationale tests, som de har været tænkt fra centralt politisk hold, kan være med til at forbedre elevernes læringsrejse. Vores undersøgelse sætter også spørgsmålstegn ved ideen om at anvende den digitale teknologi bag de nationale test til at understøtte politiske ønsker om større kontrol og en mere centraliseret styring af folkeskolen. Så trukket lidt hårdt op kan man sige, at vores undersøgelse viser, at eksperimentet med de nationale tests fremstår som mislykket i forhold til de større uddannelsespolitiske og styringsmæssige ambitioner, der er fremvokset over tid, siger Christian Lindholst.

Tests understøtter elitær ideologi

For nogle elevers vedkommende kan nationale tests dog understøtte og forstærke evnerne til læring.

- Det ser det ud til at de nationale tests understøtter og bidrager læringen hos en mindretal af elever –  særligt de dygtigste i klassen, når lærerne har en mere positiv tilgang. Men på den måde har testene også understøttet en mere elitær ideologi mere end en egalitær ideologi, siger Christian Lindholst.

Han har denne anbefaling i forhold til, hvordan man skal bruge nye digitale værktøjer i målingen af elevernes færdigheder:

- Skal man udrulle nye digitale teknologier i så stort et omfang og til centraliserede formål inden for uddannelsesområdet, skal de, for at få succes og opleves som meningsfulde, kunne tilpasses til de lokale forhold og relationerne mellem lærere og elever. Dertil skal man være varsom med at anvende teknologierne til flere forskellige formål, herunder sammensmelte lokalt definerede læringsbehov og centralt definerede styringsbehov, som det har været tilfældet med de nationale test.

De tre forfattere har netop fået en videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Educational Research. Læs artiklen her.