Spring til indhold.

Nyhed

Malene Charlotte Larsen udpeges til Medierådet for Børn og Unge

Lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi skal bidrage til arbejdet med børn og unges digitale tryghed

Nyhed

Malene Charlotte Larsen udpeges til Medierådet for Børn og Unge

Lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi skal bidrage til arbejdet med børn og unges digitale tryghed

Af Lasse Brandt Fredsager, AAU Kommunikation og Public Affairs

Lektor Malene Charlotte Larsen fra Institut for Kommunikation og Psykologi, hvor hun leder forskningsgruppen Digitale medier i hverdagslivet, er af kulturministeren blevet udpeget og beskikket som medlem af Medierådet for Børn og Unge. Beskikkelsen gælder fra 10. november 2025 til 30. april 2029.

Medierådet for Børn og Unge er en uafhængig organisation nedsat af Kulturministeren og består af syv ekspertmedlemmer. Rådet arbejder for at sikre børn og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder i medielandskabet. Det omfatter blandt andet aldersmærkning af biograffilm, vejledning af streamingtjenester om beskyttelse mod skadeligt indhold og fremme af digital dannelse gennem oplysning, projekter og rådgivning til forældre og fagpersoner.

Udpegningen giver Malene Charlotte Larsen mulighed for at bringe sin forskning i børn og unges brug af sociale medier tættere på praksis og de aktører, der arbejder med området. Hun er i øjeblikket i gang med forskningsprojektet SoMeWell, som undersøger, hvordan børn og unge mellem 11 og 17 år afkoder sociale mediers designgreb, og hvordan disse greb påvirker deres trivsel. Den viden vil kunne bidrage direkte til Medierådets arbejde og formidlingsindsats.

Læs også