Tekst: Lucca Pedersen Szast. Foto: Lily Chavance/UNESCO

Kunstig intelligens er i rivende udvikling. Et af de forskningsfelter, hvor AI (artificial intelligence) også har fået indflydelse, er i neurovidenskab og neuroteknologi.

Det har ført til gennembrud inden for forståelse af hjernen og behandling af sygdomme og lidelser som for eksempel epilepsi og OCD. Men neuroteknologi kan i kombination med AI også give adgang til andre menneskers tanker og mulighed for at manipulere med personligheder, hvilket rejser en række etiske spørgsmål.  

Det skriver UNESCO i en ny rapport, hvor fire forskere har kortlagt forskningen i neuroteknologi for at se, hvor langt vi er, og hvem der er de vigtigste aktører i verden.

To af de fire forfattere bag rapporten er lektor Roman Jurowetzki og lektor Daniel S. Hain fra Aalborg University Business School.

- Ideen var at undersøge: Hvor mange forskellige teknologier er der? Hvem ejer dem? Hvor er teknologierne henne? Og hvor mange teknologier er potentielt klar til at komme på markedet allerede i morgen?, fortæller Roman Jurowetzki.

Computationelle metoder til kortlægning

Roman Jurowetzki, Daniel S. Hain og flere kollegaer fra forskningsgruppen IKE har i lang tid anvendt statistiske- og computationelle metoder til at kortlægge videnskab og patentdata fra virksomheder.

- Vi har udviklet en sammensat ’pipeline’ af forskellige data science metoder, som gør det muligt for os at tage meget store datamængder ind, fortæller Daniel S. Hain.

Disse metoder kunne de anvende i UNESCO-rapporten, som har fået titlen: Unveiling the neurotechnology landscape: Scientific advancements innovations and major trends.

Af rapporten fremgår det, at der har været en stor stigning i antallet af publikationer i neurovidenskab. Fra 2000-2021 (som er den periode, projektet undersøgte) steg antallet af årlige publikationer fra cirka 35.000 til 1.2 millioner.

For at mindske datasættet udvalgte forskerne derfor de 2.000 mest citerede publikationer fra hvert år mellem 2000 og 2021. Det gav et samlet antal på cirka 40.000 publikationer.

Derefter anvendte de klyngeanalyse til at skabe et overblik over de emner, som publikationerne behandlede, da de kun ønskede at finde dem, der specifikt omhandler teknologi.

På den måde kunne de kortlægge forskning, som kan relateres til neuroteknologi, fra år 2000-2021. I rapporten har de også anvendt en søgemaskine, som de selv har bygget til at kigge på patenter fra virksomheder for at finde ud af, hvor videnskaben bliver anvendt henne.

Rapporten blev lanceret den 13. juli ved UNESCO-konferencen: International Conference on the Ethics of Neurotechnology i Paris, hvor både politikere og organisationer fra hele verden deltog.

På konferencen udtalte Mariagrazia Squicciarini, UNESCO-økonom og medforfatter til rapporten, at kunstig intelligens har givet neuroteknologi et markant løft.

- Vi skabte et overblik over forskningen og den teknologi, virksomhederne ejer, og som kan komme på markedet allerede i morgen, og vi kan se en kæmpe vækst siden kunstig intelligens kom til, fortæller Daniel S. Hain-

Konklusion og videre arbejde

Anders Kristian Munk, der er videnskabelig leder af MASSHINE, fortæller, at Roman og Daniels arbejde med UNESCO er et godt eksempel på, hvordan computationelle metoder kan give SSH-forskning indflydelse og udbredelse.

- At være i stand til at kortlægge tendenser på tværs af et stort felt som hele den neurovidenskabelige litteratur og levere det i et fordøjeligt format og inden for en tidsramme, som en organisation som UNESCO kan arbejde med, kræver beherskelse af avancerede computationelle metoder, siger han.

Rapporten skal nu anvendes i UNESCO’s arbejde med etik og rettigheder i forhold til neurovidenskab og kunstig intelligens.

- UNESCO skal arbejde videre på at finde ud af, hvordan vi udvikler menneskerettigheder og definerer ’frihed til at tænke’ eller ’mental identitet’. Det er en del af en større indsats i UNESCO omkring etisk brug af kunstig intelligens og neuroteknologi, siger Roman Jurowetzki.

En af konklusionerne var også, at det ikke er alle, der har lige adgang til teknologierne, som kan hjælpe til at behandle en lang række lidelser.

Rapporten viste, at 80% af publikationerne om neuroteknologi blev produceret i ti lande, og kun seks landes virksomheder ejer 87% af patenterne inden for neuroteknologi.

- Vores bidrag har været at kortlægge videnskaben og pantentdataene, så UNESCO nu kan arbejde videre på projektet om etik og rettigheder, siger Daniel S. Hain.