Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Simon bygger bro på Business

Lagt online: 10.02.2025

Simon Mou Skogberg

Trivsel og brobygning mellem VIP og TAP er topprioriteter for Simon Mou Skogberg, som er ny sekretariatschef på AAU Business School.

Nyhed

Simon bygger bro på Business

Lagt online: 10.02.2025

Simon Mou Skogberg

Trivsel og brobygning mellem VIP og TAP er topprioriteter for Simon Mou Skogberg, som er ny sekretariatschef på AAU Business School.

Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Simon Mou Skogberg

Han træder til, når der er brug for ham. Sådan beskriver tidligere kolleger Simon Mou Skogberg.

Og nu er der brug for ham på AAU Business School, hvor han fra 1. februar står i spidsen for administrationen.

Trivslen står altid øverst på min liste, da det er svært at præstere, hvis man ikke trives og har et godt arbejdsmiljø.

Simon Mou Skogberg, sekretariatschef, AAU Business School

Simon har 12 års ledelseserfaring fra uddannelsessektoren. Alligevel går han ydmygt til opgaven, når han sætter sig i stolen på Fibigerstræde 2.

Trivslen på instituttet er det første, han vil fokusere på. Uden den kører en administration ikke på skinner.

”Trivslen står altid øverst på min liste, da det er svært at præstere, hvis man ikke trives og har et godt arbejdsmiljø. Og det gælder uanset, hvilke opgaver man arbejder med,” siger Simon Mou Skogberg.  

Mere dialog mellem VIP og TAP

Et godt arbejdsmiljø kræver ifølge Simon, at medarbejderne har forståelse for hinanden og de arbejdsopgaver, som de hver især løser.

Derfor ligger det ham også meget på sinde, at de videnskabelige og administrative medarbejdere på AAUBS lærer hinanden endnu bedre at kende.

Det kunne for eksempel ske under regelmæssige dialogmøder, hvor repræsentanter fra både VIP og TAP deler synspunkter og bekymringer.

”Dialogmøder kan give plads til faglige forskelligheder og eventuelle uenigheder. TAP og VIP er afhængige af hinanden, så det handler om at bygge bro mellem dem. Det fremmer både et godt arbejdsmiljø og effektiv opgaveløsning,” siger Simon Mou Skogberg.

Fagligheder skal spille sammen

Institutleder Mette Vinther Larsen glæder sig til at sparre med Simon Mou Skogberg om den videre udvikling af AAU Business School.

Med Simon om bord er jeg sikker på, at vi får løftet samspillet mellem TAP og VIP til et endnu højere niveau.

Mette Vinther Larsen, institutleder, AAU Business School

Hun er enig i, at opgaveløsningen sker bedst og mest professionelt, når faglighederne spiller sammen.

”Det er i fællesskabet, at vi finder de mest værdifulde løsninger for vores studerende og samarbejdspartnere. Med Simon om bord er jeg sikker på, at vi får løftet samspillet mellem TAP og VIP til et endnu højere niveau,” siger Mette Vinther Larsen.

Fakta om Simon Mou Skogberg

  • Simon har de seneste 12 år arbejdet som leder og chef inden for uddannelsessektoren på både det videregående område (UCN) og det almene område (HF&VUC NORD)
  • Han er gift med Rikke, der er lærer på Sofiendalsskolen, og sammen har de tre børn.
  • Sport, og især fodbold, optager ham og resten af familien meget, og han spiller selv fodbold i den lille klub Nr. Kongerslev, hvor han også er bestyrelsesformand.
  • Han er desuden håndboldtræner for en flok ihærdige U9-piger i Kongerslev IF.

Relaterede nyheder