Spring til indhold.

Nyhed

To nye SSH-institutter navngivet

Lagt online: 21.11.2025

SSH-organisationens to nye institutter kommer til at hedde Institut for Kultur og Kommunikation og Institut for Samfund og Politik. Navnene afspejler bredden i forskningen på de to nye institutter, siger SSH-dekanen.

Nyhed

To nye SSH-institutter navngivet

Lagt online: 21.11.2025

SSH-organisationens to nye institutter kommer til at hedde Institut for Kultur og Kommunikation og Institut for Samfund og Politik. Navnene afspejler bredden i forskningen på de to nye institutter, siger SSH-dekanen.

Af Anette Marcher, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Nils Krogh

Med lige over en måned til den nye struktur på SSH-fakultetet træder i kraft, har de to nye institutter i organisationen fået deres navne.

Instituttet, der opstår, når Institut for Kultur og Læring og Institut for Kommunikation og Psykologi lægges sammen, skal hedde Institut for Kultur og Kommunikation. På engelsk Department of Culture and Communication. Forkortelse: IKK

Instituttet, der opstår, når Institut for Politik og Samfund og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde lægges sammen, skal hedde Institut for Samfund og Politik. På engelsk Department of Society and Politics. Forkortelse: Society.

”De nye navne afspejler tydeligt bredden og mangfoldigheden i forskningen på de to institutter. Navnene favner både de humanistiske, samfundsvidenskabelige og erhvervsorienterede fagområder og signalerer en stærk faglig identitet, som er genkendelig både internt og eksternt”, siger SSH-dekan Rasmus Antoft.

Institutnavnene er fremkommet efter processer, hvor alle medarbejdere på de fire eksisterende institutter har kunnet indsende forslag, som institutledelserne derefter har gennemgået – i nogle tilfælde også med input fra eksterne interessenter. De udvalgte navne har derefter været drøftet i institutternes institutråd, hvorefter institutledelserne har udvalgt det endelige forslag.

Navneforslagene er blevet godkendt af SSH-dekanen, som har indstillet til direktionen at gøre det samme. Direktionen godkendte navnene på deres møde 19. november.

Med de to institutnavne på plads ligger de overordnede rammer for den nye SSH-struktur nu fast. Fakultetet ser pr. 1. januar således ud:

Dekanat

Dekan Rasmus Antoft

Prodekan for forskning Søren Kristiansen

Prodekan for uddannelse Margit Malmmose

 

Institut for Kultur og Kommunikation

Institutleder Keld Thorgaard

Viceinstitutleder for forskning Laura Bang Lindegaard

Viceinstitutleder og studieleder for ordinære uddannelser Tom Nyvang

Viceinstitutleder og studieleder for EVU Morten Ziethen

Sekretariatschef Janus Malthe Skjoldborg

 

Institut for Samfund og Politik

Institutleder Jakob Skjøtt-Larsen

Viceinstitutleder for forskning Iben Fonnesberg-Schmidt

Viceinstitutleder for uddannelse og studieleder Ane Bislev

Sekretariatschef Dennis Overgaard Zacho

 

AAU Business School

Institutleder Mette Vinther Larsen

Viceinstitutleder for forskning: Vakant

Viceinstitutleder for uddannelse og studieleder Kristian Nielsen

 

Juridisk Institut

Institutleder Trine Schultz

Viceinstitutleder for forskning Marie Jull Sørensen

Viceinstitutleder for uddannelse og studieleder Sten Bønsing

 

Administration for AAU Business School og Juridisk Institut

Sekretariatschef Simon Mou Skogberg